Af Kirsten Steinig, Hahnegal marts 2005Den 10. april 1755 fødtes Friedrich Christian Samuel Hahnemann som søn af Johanna Christiane Hahnemann, født Spieß og Christian Gottfried Hahnemann i Meissen/Tyskland. Faderen var porcelænsmaler og tjente sine penge i den lokale porcelænsfabrik. Han prægede og opmuntrede fra en meget tidlig alder sin søns trang til at forske. »Når faderen tog på arbejde, hændte det, at han lukkede drengen ind på sit værelse, streng og samtidig fuld af velvilje, og anbefalede ham som øvelse at gennemtænke en særlig sætning. Når faderen kom hjem fra fabrikken, ønskede han at høre resultaterne af denne meditation i enrum. Den unge Hahnemann blev på denne måde fortrolig med at bruge tankerne målrettet uafhængig af bøger og ydre anstrengelser« (1).

Først underviste forældrene selv sønnen, senere kom han på den lokale »Stadtschule«. Familien var fattig, og Samuel skulle tjene til familiens underhold. Derfor satte faderen Samuel i købmandslære. Men drengen stak af og fik derpå lov til at fortsætte sin skolegang på egnens »Fürsten- und Landesschule«. Hahnemanns samhørighed med denne skole St. Afra viste sig ved, at han overtog dens motto »Aude Sapere« (»tør at være vis« eller »tør at smage«) som sit eget liv igennem.

Da Hahnemann senere læste medicin i Leipzig, Wien og Erlangen, levede han af sprogundervisning og oversættelser. Han beherskede latin, græsk, engelsk og fransk. I 1775 begyndte han sit studie i Leipzig, hvor medicinstudiet på den tid var meget teoretisk. For at samle klinisk erfaring flyttede Hahnemann 1777 til Wien, hvor han var assistentlæge for kejserinde Maria Theresias huslæge Dr. Joseph von Quarin ved »Spital der barmherzigen Brüder«. I slutningen af 1777 blev han selv huslæge og bibliotekar hos en baron i Hermanstadt/Rumænien. I denne sumpede lavslette samlede han de første erfaringer med vekselfeberen (som man dengang kaldte malariaen), der var endemisk i området.

1779 afsluttede Hahnemann sit medicinstudie og afleverede sin doktorafhandling med titlen »Betragtning over årsagerne og behandling af krampetilstande« ved universitetet i Erlangen. Hans første ansættelse som læge i Hettstedt blev et mareridt, da han ikke virkelig kunne hjælpe sine patienter med de midler der stod til rådighed i den daværende medicin. Han skriver i sin afhandling »Ein katarrhalisches Faulfieber, beobachtet von August 1780 bis Februar 1781“:

„Jeg siger ikke for meget, hvis jeg påstår at epidemier ved deres begyndelse kun er sygdomme hos enkeltpersoner, som er nemme at undertrykke og som kun igennem efterladenhed og uvidenhed udarter sig til dødsengle… hvis jeg ser bort fra vedvarende dårligt vejr og fattigdom, så rammer skylden næsten udelukkende institutioner, sygepassere og læger, som igennem deres samlede, dårlige adfærd alene er i stand til at omdanne middelmådige sygdomme til ondartede…“.(2)

1781 valgte Hahnemann at påbegynde en praktisk farmaceutisk uddannelse i Mohrenapotheke i Dessau. Året efter blev han gift med apotekerens adoptivdatter Henriette Küchler, som han senere fik elleve børn med. Han arbejdede i 8 år som praktiserende læge i Gommern ved Magdeburg. Hahnemann behandlede såvel fysiske som psykiske sygdomme. I perioden 1792/1793 behandlede han den dengang kendte gehejmeråd Klockenbring for sin sindslidelse i en institution for sindslidende han selv havde grundlagt. Hahnemann var dermed den første i Tyskland, der bevidst vendte sig imod den gængse behandling af sindslidende på anstalterne, som bestod i at spærre dem inde og tit i at udsætte dem for meget voldelige »behandlings«-metoder. Klockenbring blev udskrevet efter 3⁄4 år og genoptog sit arbejde. Siden der ikke kom flere patienter, lukkede Hahnemann institutionen kort efter.

Hahnemann iagttog sammenhængen mellem virkningen af kviksølv og syfilis. Han lærte at Belladonna var fortrinligt middel ved skarlagensfeber. Efterhånden tvivlede han ikke kun på den ortodokse barokke medicin, han afviste den og blev mere og mere et stridens æble af sine medicinske samtidige. Af skuffelse over de ofte skadelige behandlingsmåder den daværende medicin (især åreladning, påsætning af igler og ordination af afførings- og brækmidler)havde at byde på, opgav Hahnemann sin klinik på trods af den truende økonomiske deroute, da han på dette tidspunkt allerede havde en stor familie at forsørge. Fra 1785 til 1789 beskæftigede Hahnemann sig i Leipzig med oversættelser og udgav egne skrifter. Allerede i denne »præhomøopatiske« tid offentliggjorde Hahnemann talrige naturvidenskabelige og medicinske værker og var for dette arbejde meget værdsat og anerkendt. Titler var bl.a.

• 1786: “Om arsenikforgiftning og dens analyse i retssager”.

• 1787: “Fordele ved at fyre med stenkul i forhold til at fyre med træ”.

• 1788: “Vinprøven på jern og bly (en vinprøve som derefter blev obligatorisk i Prøjsen)”.

• 1789: “Kendetegnene på lægemidlers kvalitet og forfalskning”.

• 1789: “Undervisning af sårlæger i veneriske sygdomme samt introduktion af et nyt kviksølvpræparat”.

Den næste station for familien var Leipzig, hvor han udgav sit »apotekerleksikon«, et værk på 1000 sider, som gjorde Hahnemann til en autoritet på farmaciområdet i årene 1793-1799. Nogen kalder 1790 for homøopatiens fødeår. I dette år lavede Hahnemann sit berømte kinabarkforsøg og skrev for første gang om lighedsprincippet. Ved oversættelsen af lægemiddellæren, skrevet af den skotske læge Cullen i 1790, stødte han på noget, som vakte hans modstand. Cullen forklarede virkningen af kinabark på malaria, ved at den var mavestyrkende. Hahnemann havde selv engang haft malaria og kendte virkningen af kinabark på sin egen krop. Han lavede et selvforsøg med kinabark for at kunne efterprøve Cullens påstand. Derved udviklede der sig »alle sædvanlige symptomer af vekselfeber, en efter den anden -, dog uden feber. Også de almindelige, særligt karakteristiske symptomer, sansernes sløvhed, stivheden i leddene, men især den følelsesløse fornemmelse, der virker som om den sidder i knoglehinden på alle knogler i kroppen – de var der alle sammen. Dette paradoks varede hver gang to til tre timer og det gentog sig, når jeg igen tog en dosis kinabark, ellers gjorde det ej. Jeg holdt op med at tage det, og var rask«(3).

Resultaterne af eksperimenterne stemte derudover overens med iagttagelserne af helbredstilstanden på arbejderne i fabrikker, der bearbejdede kinabark, og ikke med Cullens tydningsforsøg. Kinabarken var i stand til at fremkalde symptomer magen til malariasymptomer hos raske mennesker. Lige præcis derfor havde kinabark kraften til at helbrede mennesker med vekselfeber! Erkendelsen af det helbredelsesprincip som ligger bag ved denne gav aldrig slip på Hahnemann igen. Han ville hellige sig den resten af sit liv, indtil der ud af denne første observation voksede et helbredelsessystem der også kunne bruges af andre.

Der gik seks år fyldt med studier og forsøg hvor Hahnemann afprøver en række midler på sig selv og på sin familie, før han præsenterer offentligheden for sin opdagelse. De optrædende symptomer blev noteret nøje ned og Hahnemann begyndte at bruge midlerne på syge mennesker. Tidligt indså Hahnemann, at homøopatiske midler kun kunne afprøves hos raske mennesker, at hverken dyreforsøg eller forsøg med syge personer duede, hvis man ville erfare noget objektivt om helbredelseskraften i et stof. I starten arbejdede han med urtinkturer, som han fremstillede af stofferne. Han opdagede dog at selvom midlerne givet efter lighedsprincippet virkede helbredende, kom der også forgiftningssymptomer. Derfor ledte han efter en metode, der bibeholdt den helbredende kraft i et stof uden at der kom bivirkninger. Han begyndte at fortynde og senere at gennemryste midlet, hvilket til sidst ledte ham til potenseringsprocessen. Hahnemann kaldte denne proces for dynamisering. Flydende stoffer rystes sammen med alkohol, faste stoffer som mineraler og metaller gnides ud med mælkesukker. Hahnemann erkender, at de dynamiske kræfter som ligger skjult i stofferne, kan udvikles og gøres brugbare igennem mekaniske indvirkninger ved at ryste og gnide dem ud.

I 1796 – som andre betragter som homøopatiens fødeår – offentliggør Hahnemann i Königslutter sin tekst »Forsøg over et nyt princip til opdagelse af lægemidlernes helbredende kræfter samt et blik på de hidtidige« (4) For første gang samlede han sine tanker i et teoretisk koncept og sammenfatter det i formlen »similia similibus curentur« – helbrede det lignende med det lignende. Dette arbejde var grundlaget for »Organon, helbredelsenskunstens værktøj« (Organon der rationellen Heilkunde), der udkom i 1810. Indtil hans død nåede han at skrive fem forbedrede udgaver af Organon.

I 1805 nedsætter Hahnemann sig igen som læge, denne gang i Torgau. Han videreudvikler Homøopatien både praktisk og teoretisk og står i livlig udveksling med de medicinske autoriteter på sin tid. Mellem 1811 og 1812 holder han forelæsninger om farmakologi i Leipzig (hvor han bor på dette tidspunkt). Hans professordisputats havde titlen »De Helleborismo veterum« (Om brugen af Helleborus hos oldtidens læger)«. Omkring ham samles en gruppe læger og videnskabsmænd, som både var fascinerede men også skeptiske overfor homøopati. De afprøvede homøopatiske midler på sig selv lige som Hahnemann.

Mellem 1811 og 1821 offentliggjorde Hahnemann sit værk »Den rene lægemiddellære« (Die Reine Arzneimittellehre) hvor alle symptomer på de midler, man havde afprøvet, var fortegnet. Hahnemann var konstant udsat for angreb og fjendtligheder fra lægestanden. Han sparede heller ikke selv på forhånelser og hårde ord mod medicinsystemets manglende effektivitet. Disse stridigheder var sikkert med til at Hahnemann ikke opholdt sig længe et sted. Han nåede at flytte 30 gange i sit liv. Den længste sammenhængende tid tilbragte han i Köthen, hvor han boede fra 1821 til 1834 hvor han udelukkende praktiserede homøopati. Han blevlivlæge af hertugen af Anhalt-Köthen og får af ham retten til at fremstille sine egne lægemidler, som man havde nægtet ham i Leipzig. Han arbejdede sammen med en gruppe hengivne elever, lavede prøvninger og underviste i teori. I denne tid opstod værket »De kroniske sygdomme« (Die Chronischen Krankheiten) fordi Hahnemann igennem årene erkendte, at der gemmer sig noget andet bag de gentagne akutte sygdomme. Det betegnede han som kronisk disposition eller miasme, og han påstod, at hvis det ikke lykkedes at behandle denne, var der ingen chance for at helbrede sygdommen fuldstændigt.

1829 fejredeHahnemann sit 50års doktorjubilæum sammen med sine elever. På dagen grundlagdes »Gesellschaft homöopathischer Ärzte«, der i 1832 skiftede navn til »Deutscher Zentralverein homöopathischer Ärzte«, som også i dag er de homøopatiske lægers organisation i Tyskland. Det lykkedes at indsamle 1200 daler til at oprette et homøopatisk sygehus.

Under koleraepidemien i 1830 offentliggjorde Hahnemann flere skrifter om »Helbredelsen af den asiatiske kolera »og bestemte de (senere bekræftede) homøopatiske lægemidler til behandlingen af koleraen, uden at han selv nogensinde havde set et tilfælde. Mere end 60 år før Pasteur satte mikroorganismer som sygdomsårsag, påpegede Hahnemann den infektuøse karakter af denne sygdom og krævede hygiejniske tiltag, desinfektion og karantæne. På grund af den store succes under koleraepidemien opnåede homøopatien stor interesse og tilstrømningen var over forventning.

1830 døde Henriette Hahnemann efter kort sygdom. De to døtre leder nu husholdningen og måske ville Samuel Hahnemann have tilbragt sit otium i familiens skød, hvis ikke skæbnen havde en særlig hændelse parat til ham. 1834 kom den unge franske malerinde Melanie D´Hervilly-Gohier til Köthen for at søge behandling og for at møde Hahnemann og at lære om homøopati. De blev forelskede og Hahnemann tog med hende til Paris, hvor parret i 1835 blev gift. Nu startede den sidste etape af Hahnemann´s begivenhedsrige liv. Her i Frankrig fik han meget af den anerkendelse, som han var blevet nægtet i Tyskland og han fik hurtigt en meget velbesøgt klinik, hvor han arbejdede sammen med Melanie, der blev én af hans mest ivrige elever.

Hahnemann havde stor indflydelse på udviklingen af homøopatien i Frankrig, ja i hele verden. Hans internationale patienter, elever og kollegaer førte homøopatien med sig tilbage til deres hjemmelande. Hahnemann nåede at afslutte manuskriptet til den 6. og sidste udgave af »Organon« før han døde den 2. juli 1843 i Paris. Han blev i første omgang begravet på kirkegården Montmartre, men i 1898 blev hans lig opgravet og han fandt sin sidste hvileplads på kirkegården Père Lachaise i Paris blandt »Frankrigs udødelige«.

Kilder:

1 Herbert Fritsche, „Hahnemann, Idee und Wirklichkeit der Homöopathie«.

2 Hahnemann, „Ein katarrhalisches Faulfieber, beobachten von August 1780 bis Februar 1781«.

3 William Cullen, „Abhandlung über die Materia Medika nach der nunmehr vom Verfasser selbst ausgearbeiteten Originalausgabe, übersetzt und mit Anmerkungen von Samuel Hahnemann, der Arzneikunde Doktor«, Leipzig 1790.

4 Hufelands Journal Bd.II. „Die Chronischen Krankheiten und ihre Heilung. 1. oplæg 1828-1830 Leipzig«.Hjemmesider:

http://www.homeoint.org/biograph/hahnemde.htm

http://www.samuel-hahnemann-stiftung.de/biographie_hahnemann/02_biographie_sh_2.html

http://www.bkhd.de/Biografie_Sauel_Hahnemann.htm

http://www.hahnemannia.de/html/bio.htm

http://www.simillimum.net/Hist.hahn.1.htm

http://www.mickler.de/geschichte.htmChillwave edison bulb cardigan listicle, 90’s jianbing semiotics hoodie kale chips tilde air plant cliche gentrify man bun food truck. Helvetica hot chicken mumblecore pickled intelligentsia.

Etsy bicycle rights bespoke cronut chicharrones. Bespoke sustainable typewriter, raclette meggings selvage gochujang.Blog meggings PBR&B shabby chic brunch tattooed polaroid echo park occupy franzen jianbing man bun intelligentsia. Keytar lomo kinfolk, biodiesel tousled pug single-origin coffee small batch selvage pour-over raw denim leggings hot chicken roof party.

XOXO mlkshk fashion axe try-hard twee disrupt chillwave cliche organic pork belly swag keffiyeh vice.Disrupt umami kombucha fashion axe church-key, meditation shabby chic XOXO bushwick glossier typewriter kogi flannel. Palo santo drinking vinegar pug plaid gluten-free squid.

Chillwave poke master cleanse marfa letterpress raw denim. Master cleanse YOLO skateboard, vegan 3 wolf moon put a bird on it whatever. Cronut venmo vape vexillologist bespoke meditation.